Af: Frits Ahlstrøm
UEFA har revideret sine lister over dommere med henblik på kampene i efteråret.
De er for både mænd og kvinder samt i Futsal inddelt i tre kategorier: Elite, First og Second.
To danskere tilhører igen eliten: 34-årige Frida Klarlund, som opnåede FIFA-status i 2015, er blandt de 22 kvinder i den højeste kategori og 38-årige David Grøndal Nissen, der har været FIFA-dommer siden 1. januar 2017, er en af de 40 elite-dommere i Futsal.
To andre danskere, Nanna Løf Andersen og Frederikke Lydia Søkjær, er på UEFA’s liste over kvinder; begge under ’Second’ – det vil sige den tredjebedste kategori, der omfatter 67 dommere.
I ’Futsal’ er Martin Køster mellem de 40 dommere i ’First’ og Daniel Vigtoft Sørensen blandt de 87 i ’Second’.
Der er 32 dommere i kategorien ’Elite’ for mænd, fordelt på 21 nationer:
Bosnien-Herzegovina: Irfan Peljto
Belarus: Alexey Kulbakov
England: Michael Oliver og Anthony Taylor
Frankrig: Benoît Bastien, François Letexier og Clément Turpin
Grækenland: Anastasios Sidiropoulos
Holland: Serdar Gozubuyuk og Danny Makkelie
Israel: Orel Grinfeeld
Italien: Marco Guida, Davide Massa og Daniele Orsato
Norge: Espen Eskås
Polen: Szymon Marciniak
Portugal: Artur Soares Dias
Rumænien: Ovidiu Hategan og István Kovács
Rusland: Sergei Karasev
Schweiz: Sandro Schärer
Serbien: Srdjan Jovanović
Slovakiet: Ivan Kruzliak
Slovenien: Slavko Vinčić
Sverige: Glenn Nyberg
Spanien: Jesús Gil Manzano, Alejandro Hernández og José María Sánchez
Tyrkiet: Halil Umut Meier
Tyskland: Daniel Siebert, Tobias Stieler og Felix Zwayer
De bedst rangerede danskere, Jakob Kehlet og Morten Krogh, er mellem de 60 i den næstbedste kategori, mens Jacob Karlsen, Mads-Kristoffer Kristoffersen, Sandi Putros, Mikkel Redder og Jakob Sundberg blandt de 198 i den tredjebedste.
DBU har endnu ikke offentliggjort sin liste over dommere i 3F Superligaen med henblik på den kommende sæson.
Det er dog klart, at der bliver mindst én ændring, eftersom 40-årige Peter Kjærsgaard har besluttet at indstille sin karriere.
Han debuterede i Superligaen 4. august 2013 på Odense Stadion, da OB vandt 4-2 over Viborg FF, og havde sin sidste opgave 25. maj 2024 på Randers Stadion, hvor hjemmeholdet besejrede Viborg FF 1-0.
Peter Kjærsgaard dømte ifølge superstats.dk 186 kampe i Superligaen, hvor han uddelte det gule kort 707 gange og det røde 22 gange – udover at dømme 44 straffespark.
De 14 dommere i Superligaen i den forløbne sæson var:
Aydin Uslu, Jacob Karlsen, Jakob Kehlet, Jakob Sundberg, Jens Maae, Jonas Hansen, Jørgen Burchardt, Lasse Graagaard, Mads-Kristoffer Kristoffersen, Michael Tykgaard, Mikkel Redder, Morten Krogh, Sandi Putros og Simon Duerlund Rasmussen.
Om de får genvalg, afgøres indenfor kort tid.
Frits Ahlstrøm
frits@ahlstromfootball.com










