Barnebarn gentager sin bedstefars historiske bedrift

Af: Frits Ahlstrøm
Albertslund IF vandt den første udgave af DBU’s finale i Futsal.
I overværelse af 800 tilskuere i Aalborg Stadionhal blev det til en sejr på 3-1 over Aalborg Futsal.
For en af spillerne på det tabende hold, den 25-årige Sune Breum Kristensen, indebar den historiske finale en særlig familie-fortælling.
Torsdag aften 9. juni 1955 var hans bedstefar Hans Ejner Kristensen med i alle tiders første finale i DBU’s landspokalturnering. Modstanderen var AGF, som nogle dage forinden havde vundet det danske mesterskab for første gang.
10.300 tilskuere overværede finalen i Idrætsparken:
AGF – IK Chang Aalborg 4-0
1-0 Henning Bjerregaard (54)
2-0 Svenning Pilgaard (60)
3-0 Aage Rou Jensen (77)
4-0 Henning Bjerregard (86)
Helge Andersen var dommer, og AGF’s anfører Aage Rou Jensen blev kåret som finalens Pokal Fighter.
1.500 tilhørere i Aalborg Stadionhal fulgte radio-transmissionen fra Idrætsparken med Gunnar ’NU’ Hansen som speaker.
-Det er ret vildt at tænke på, at min bedstefar og jeg har været med til at skrive dansk fodboldhistorie, udtaler Sune Breum Kristensen, der er noteret for 4 kampe på det danske landshold i Futsal. Han ville have været lige så stolt som jeg. Selv om jeg også tabte finalen.
Hans Ejner Kristensen døde før Sune blev født.
Med sit mål til 1-0 i finalen sluttede Casper Flyvholm på 1. pladsen på topscorerlisten i turneringen sammen med Benjamin Musićm der også præsterede 8 fuldtræffere.
Oliver Boss Henrichsen fra Albertslund blev kåret som ’Player of the Match’ i finalen:
Aalborg Futsal – Albertslund Futsal 1-3
0-1 Casper Flyvholm (6)
0-2 Mohammed Youssef (15)
0-3 Wassim Lamlil (33)
1-3 Simon Mathiesen (34)

Frits Ahlstrøm
frits@ahlstromfootball.com










