Efter nattens timer på Daytona er der stor spænding og gode muligheder for dansk succes.
Natten på Daytona International Speedway har været hårdt ramt af tåge, men vejrforholdene har imidlertid trukket feltet sammen, og det betyder, at der er rigtig gode chancer for en dansk triumf på den ikoniske bane.
Både Kevin Magnussen og Frederik Vesti har stadig vinderchancer i GTP-klassen og kæmper derved med om hele den samlede sejr.
Derudover er Malthe Jakobsen og Christian Rasmussen også stadig med fremme i LMP2, mens der ligeledes stadig er muligheder for Benjamin Pedersen, Frederik Schandorff og Nicki Thiim i GTD-klassen.
Du kan følge løbet på Viaplay og TV3 MAX, hvor kommentator Jens Hansen og tidligere Daytona-vinder Michael Christensen sidder klar ved mikrofonerne.
Og i kommentatorboksen er troen på en dansk triumf så stor, at Jens Hansen lover champagne, hvis der ikke bliver én dansker, der kan flyve hjem over Atlanten med et Rolex Daytona om håndleddet.
-Jeg vil faktisk gå så langt som at sige, at hvis der ikke er én af danskerne, der kommer til at sprøjte med champagne i dag og får et ur med hjem fra Daytona, så giver jeg dig en god flaske champagne, siger Jens Hansen til sin medkommentator.
Du kan se hele den resterende del af løbet fra Daytona direkte på Viaplay, mens store dele af det forrygende løb også vises på TV3 MAX.
Netop nu sender vi live-transmissionen på TV3 MAX frem til kl.14.55, og så igen til afslutningen på løbet fra kl. 17.00 og til det ternede flag.
Christian Nielsen
christian.nielsen@viasat.dk










