Renault klar til at forlænge med Red Bull

Af: Ritzau
Franske Renault melder sig klar til at forlænge aftalen om at levere Formel 1-motorer til Red Bull-teamet.
I sidste sæson var forholdet mellem Red Bull og Renault på frysepunktet, fordi det østrigske team var utilfreds med den franske motorleverandørs præstation.
Det fik Red Bull til at opsige aftalen et år før tid, inden man i sidste ende var tvunget til at vende tilbage, da man ikke kunne finde alternative løsninger.
Nu melder franskmændene, at man er klar til at forlænge aftalen med Red Bull.
-
Vi har annonceret en etårig aftale, men den kan måske gå længere, siger Renault-direktør Cyril Abiteboul ifølge autosport.com.
-
Vi har altid sagt, at vi ville fortsætte med at levere til Red Bull eller andre, hvis det er i vores strategiske interesse at gøre det, tilføjer han.
-
Det er i vores strategiske interesse at gøre det i år, og hvis det fortsætter næste år, så hvorfor ikke?, spørger Cyril Abiteboul desuden.
Husk at du i denne sæson igen kan se masser af LIVE action fra Formel 1 hos TV3 SPORT og Viaplay. Vi indleder sæsonen i Melbourne 18.-20. marts.
Ritzau
netvagtonside@viasat.dk




