Ny Verstappen-nedtur: Slået af holdkammeraten i tidligt exit
Det kører bare ikke for Max Verstappen i 2026.
Lørdag morgen dansk tid skuffede den hollandske superstjerne i kvalifikationen til Japans Grand Prix.
For allerede efter Q2 måtte Verstappen parkere sin Red Bull og lægge hjelmen på hylden.
Hollænderen var nemlig ikke hurtig nok til at blande sig i top 10 og gå videre til Q3.
Dermed starter Verstappen nede som 11'er, når Japans Grand Prix køres søndag morgen dansk tid.
Verstappen blev sat på plads af Red Bull-kollegaen Isack Hadjar, der endte som otter.
I videoen ovenfor kan du se de afgørende øjeblikke fra Q2 og Verstappens exit.
Du kan se Japans Grand Prix på TV3+ og Viaplay med optakt fra klokken 06.00 søndag morgen.

Rasmus Vestergaard
Rasmus.Vestergaard@viaplaygroup.com



