Gå til hovedindhold

Magnussen tror på Le Mans-sejr

Magnussen tror på Le Mans-sejr

Af: Ritzau

Jan Magnussen tror på, at Corvette Racing kan gå hele vejen i weekendens Le Mans.

I denne weekend løber årets Le Mans af stablen, og hos Corvette Racing tror Jan Magnussen på, at det kan blive til en sejr i det legendariske 24-timers-løb.

Jan Magnussen, spanske Antonio Garcia samt tredjekører Jordan Taylor fra USA skal sidde bag rattet i Corvette Racing #73, der starter som toer på Circuit de la Sarthe-bane lørdag eftermiddag.

  • Le Mans er et langt løb, og om man starter toer eller syver har ofte vist sig ikke at have den store betydning, siger Jan Magnussen ifølge racemag.dk og tilføjer:

  • Men det giver hele teamet et boost, at vi havner så langt fremme, og vigtigst af alt viser det, at vi har genfundet den fart, vi manglede sidste år. Sidste år var jeg mildest talt frustreret over, at vi ikke var konkurrencedygtige. Det er noget helt andet i år. Gejsten er tilbage, og hvis materiellet ellers kan holde, tror jeg helt klart på en ny sejr. Men alt kan ske. Jeg har meget svært ved, at vente til det går løs i morgen.

Jan Magnussen står foreløbig noteret for fire Le Mans-sejre.

Andre gode nyheder