Gå til hovedindhold

Lundgaard henter flot fjerdeplads i Indianapolis

Af: Christian Nielsen

Christian Lundgaard sluttede fremme som nummer fire i lørdagens IndyCar-løb på Indianapolis Motor Speedway Road Course.

Løbet blev vundet af Scott Dixon, der lykkedes med at køre i mål 0,4 sekund hurtigere end Lundgaards teamkammerat Graham Rahal, mens danskeren var godt ni sekunder efter vinderen.

Scott Dixons sejr var ekstra bemærkelsesværdig, fordi han fik den værst tænkeligt start. Her var han en tur i græsset, og det betød, at den 43-årige newzealænder var helt nede og vende på plads nummer 24, da de gik ud på anden omgang.

Dixons sejr betyder samtidig, at han nu kan bryste sig af at have vundet et IndyCar-løb hele 19 sæsoner i træk.

I videoen herover kan du se afslutningen på løbet i Indianapolis, og herunder kan du se den dramatiske start.

Lundgaard mister 3 placeringer i dramatisk start

Andre gode nyheder