I sin Rahal Letterman Lanigan-racer strøg Christian Lundgaard til top i lørdagens regnfulde kvalifikation ved Honda Indy Toronto i IndyCar.
Det var en dansker, der stjal rampelyset i IndyCar ved lørdagens kvalifikation i Toronto.
Christian Lundgaard kørte sig til pole position i gaderne i den canadiske storby. Dermed starter han som forreste mand, når det løs med løbet søndag aften.
Det er anden gang i denne sæson, at den danske racerkører starter fra pole position. Det samme var tilfældet tilbage i maj ved GMR Grand Prix i Indianapolis.
I videoen over artiklen kan du se interviewet med Christian Lundgaard efter kvalifikationen.
Søndag aften kan du følge Christian Lundgaard og resten af feltet i IndyCar-løbet i Toronto. Det er på Viaplay og TV3 MAX fra klokken 19.30.
På Viaplay kan du se 'Lundgaards eventyr i IndyCar´ ved at klikke HER.
Mathias Høj Jensen
mathias.hoj.jensen@viaplaygroup.com


