Magnussen: 'Det bliver tilfældigt'
Af: Casper Heitmann
I Kina rammer vi årets første sprint-weekend. og det betyder, at der venter ekstra udfordringer for kørere og teams.
De har dermed kun en enkelt fri træning til at sætte bilen op.
Sprint-weekenderne er lidt anderledes bygget op her i 2024, hvor der åbnes fredag med den første frie træning, og den bliver så efterfulgt af sprint-kvalifikationen med Q1, Q2 og Q3, som sætter startgridden til lørdagens sprintløb.
I stedet for FP3 om lørdagen er der sprintløb, hvor kørerne over cirka 100 kilometer dyster om point, der tildeles pladserne fra nummer ét til otte. Vinderen får otte point, nummer to syv point og så fremdeles ned til ottendepladsen, der udløser et enkelt point.
Efter sprintløbet går det senere lørdag løs med kvalifikationen, der som i normale løbsweekender foregår med Q1, Q2 og Q3 og sætter startgridden til søndagens grandprix.
Vi glæder os til at byde dig indenfor til masser af fed Formel 1-underholdning fra Kina, og herunder kan du se, hvordan vi sender på Viaplay og TV3-kanalerne.

Casper Heitmann
Casper.Heitmann@viaplaygroup.com




