Viaplays Formel 1-ekspert Tom Kristensen har mødt instruktøren Manish Pandey, der står bag den stærke Formel 1-dokumentar "Lucky!".
Bernie Ecclestones forunderlige rejse fra bilforhandler i efterkrigstidens England til et 40 års herredømme over den yderst fascinerende men til tider også brutale Formel 1- verden, er en fantastisk fortælling, der nu udfoldes i en 8-afsnits dokumentar på Viaplay.
Her venter der et sandt overflødighedshorn af gribende fortællinger og stærke øjeblikke fra motorsportens kongeklasse.
I forbindelse med sæsonfinalen i Abu Dhabi mødte den ni-dobbelte Le Mans-vinder Tom Kristensen og nuværende ekspert for Viaplay seriens instruktør Manish Pandey til et interview.
Her fortalte instruktøren blandt andet om tilblivelsen af "Lucky!", mens han også kom omkring, hvordan han oplevede at arbejde sammen med den karismatiske Bernie Ecclestone.
Du kan se hele Tom Kristensens interview med "Lucky!"-instruktøren Manish Pandey i videoen herover.
🏁Du kan se hele den stærke dokumentar “Lucky” på Viaplay - LIGE HER.🏁
Christian Nielsen
christian.nielsen@viasat.dk







