Gå til hovedindhold

UFC-legende: Sådan kan 'undervurderet' Donald Cerrone vinde over Conor McGregor ved UFC 246

Af: Peter Schulz

Conor McGregor vender tilbage til UFC i et spændende opgør mod Donald Cerrone den 18. januar. Se med LIVE og eksklusivt på Viaplay PPV.

Donald Cerrone er ikke favorit, når amerikaneren om halvanden uge møder Conor McGregor ved UFC 246 i Las Vegas.

Men 'Cowboy' er absolut langt fra at være chanceløs.

Det er i hvert fald vurderingen fra den tidligere UFC-mester Georges St-Pierre, der har set på nøglerne til sejr for Donald Cerrone forud for storkampen.

-Hvis det er en hurtig kamp, så bliver det McGregor. Hvis det bliver en lang kamp, så vinder Cerrone, siger Georges St-Pierre i en video på sit træningscenter Tristar Gyms YouTube-kanal.

-Det kommer an på, om Cerrone kommer og forsøger at grapple, for han er virkelig god på gulvet, hans ground game er meget undervurderet.

-Jeg har trænet med ham tidligere, og han er god til at tage folk ned. Han er meget eksplosiv, når han laver sit takedown. Det ved folk ikke, for han bruger det ikke så meget, men han brugte det mod Patrick Cote, pointerer Georges St-Pierre desuden.

-Hvis han gør det og kommer igennem de første par minutters storm og McGregors stærke venstre, så tror jeg, at han kan tage den, siger den canadiske MMA-stjerne.

-Jeg tror, at hvis han bryder i første runde, så har han en god chance for at vinde, men hvis han prøver at gøre det til en bokse- og karatekamp med McGregor, så vil McGregor slå ham ud, tilføjer St-Pierre.

Donald Cerrone har også én anden klar fordel, mener han.

-Odds er med McGregor, men Cerrone kan godt gøre det. Det er på 170 (pund, vægtklassen er weltervægt). McGregor ser stor ud. Jeg ved ikke nok om McGregor, men udfra, hvad jeg har set, så ligner han en snigskytte.

-Når man kæmper mod en snigskytte, så er man nødt til at bevæge sig, skifte niveau, skifte vinkler, skifte afstand, og jeg ved ikke, om Cerrone vil gøre det, advarer Georges St-Pierre.

Du kan se hele main cardet fra UFC 246 LIVE og EKSKLUSIVT som pay-per-view på Viaplay PPV på næste lørdag den 18. januar. (natten til søndag).

KLIK HER for at få adgang til Main Card ved UFC 246

Andre gode nyheder