Af: Rasmus Hansen
Den britiske UFC-fighter Darren Till er ikke i tvivl om, at det er en skarp og seriøs Conor McGregor, der vender tilbage til UFC.
Lørdag den 18. januar er MMA-sportens største navn Conor McGregor tilbage i UFC, når han møder den amerikanske fighter Donal ’Cowboy’ Cerrone ved UFC 246-eventet i Las Vegas.
Mange har sat spørgsmålstegn ved, om McGregor møder op med den samme styrke og rigtige indstilling til at besejre ’Cowboy’. Men det skal man ikke være i tvivl om, hvis man spørger Darren Till.
-Jeg kan fucking ikke vente med at se Conor (McGregor red.) mod Cowboy. Det føles som om, at den gamle Conor er tilbage, skriver Till på sin Twitter profil.
Den britiske fighter har dog også McGregor til at vinde i første runde.
-Jeg tror, Conor (McGregor red.) vinder på et førsterundes knockout. Jeg tror, at det hele bliver for meget for Cowboy, skriver Till.
Kampen mellem McGregor og Cerrone kan ses eksklusivt som Pay Per View på Viaplay den 18. januar.
Rasmus Hansen
rasmus.hansen@tv3sport.dk


