Af: Peter Schulz
Conor McGregor smadrede Dustin Poirier ved UFC 178 tilbage i 2014. Kan han gøre det igen?
Dustin 'the Diamond' Poirier og 'Notorious' Conor McGregor mødtes i buret i 2014 ved UFC 178.
Kampen var på main cardet, men hovedkampen i MGM Grand den aften var Demetrious Johnsons titelforsvar i flyweight mod Chris Cariaso.
På det tidspunkt var både Poirier og McGregor på vej mod seriøs stjernestatus og deres egne titelkampe i UFC-regi.
Men det var McGregor, som var ovenpå i det opgør, og som tog et skridt mod en kamp om UFC-bæltet i letvægt.
Ireren leverede nogle tidlige spin kicks og sendte Dustin Poirier i gulvet med venstrehånden, inden han fulgte op og fremtvang en afgørelse i første omgang.
På lørdag mødes de to nu langt mere erfarne UFC-stjerner så igen i buret.
Det sker som den absolutte hovedkamp ved UFC 257 på lørdag, og du kan se stævnet LIVE og EKSKLUSIVT som pay-per-view-event på Viaplay.
Har Dustin Poirier mon lært noget fra opgøret dengang? Har McGregor?
Peter Schulz
peter.schulz@tv3sport.dk


