Internationale profiler melder sig klar til UFC-stævnet i København: Se veteran med pinefuld submission
Af: Casper Dalsten
Danske UFC-fans kan glæde sig til et opgør mellem veteranen Ovince Saint Preux og polske Michal Oleksiejczuk, der mandag er kommet på programmet til eventet den 28. september i Royal Arena.
Det bliver ikke kun danske figthere, der den 28. september indtager scenen ved det første UFC-stævne på dansk grund.
Stævnet får også glæde af store internationale navne, og mandag har to prominente kæmpere meldt deres ankomst.
Således er det blevet offentliggjort, at veteranen Ovince Saint Preux og kometen Michal Oleksiejczuk skal krydse klinger i letsværvægt-klassen i Royal Arena.
36-årige Saint Preux, der har rødder i både USA og Haiti kan se frem til sin 20. kamp i UFC regi, og han har flere store sejre på sit CV, der også tæller en titelkamp mod selveste Jon Jones. Saint Preux klarede kampens fem under, inden at sejren gik til Jones på point.
Hans kommende modstander er 12 år yngre, men polakken kommer med masser af selvtillid. Således har han vundet sine seneste 11 kampe - senest var han i aktion den 20. april, hvor han udraderede Gadzhimurad Antigulov på bare 44 sekunder.
I videoen oven for kan du se Ovince Saint Preux besejre Tyson Pedro i juni sidste år på submission.
Fredag blev det blandt andet offentliggjort, at moldaveren Ion Cutelaba skal i kamp mod amerikanske Khalil Rountree, mens også et opgør mellem amerkanske Macy Chiasson og svenske Lina Lansberg er på programmet, når UFC drager til Danmark.
Casper Dalsten
casper.bojsen.dalsten@nentgroup.com


