Gå til hovedindhold

'En oppustet ballon' - Mark O. Madsens manager ikke imponeret over McGregors fysik

Af: Peter Schulz

Conor McGregor ligner ikke en mand, der har holdt ferie, men det imponerer ikke Mark O. Madsen og Khabib Nurmagomedovs manager.

Khabib Nurmagomedov og Mark O. Madsens manager er ikke imponeret over Conor McGregor forud for UFC 246.

Conor McGregor vender lørdag den 18. januar tilbage til UFC-buret, når han møder Donald Cerrone i Las Vegas - og du kan se hele main cardet live og eksklusivt på Viaplay PPV.

Det er første gang siden oktober 2018, hvor ireren tabte til Khabib Nurmagomedov i en kamp, der blev efterfulgt af skandaløse scener med slagsmål med publikum udenfor buret.

Og forholdet mellem de to lejre er ikke blevet bedre i de mange måneder efter det dramatiske opgør.

31-årige Conor McGregor har ifølge Fox tidligere meldt ud, at han vil benytte opgøret mod Donald Cerrone til at skabe rammerne for en ny kamp mod Khabib Nurmagomedov senere på året.

Men den snak giver Khabib Nurmagomedovs manager Ali Abdelaziz, som også står bag danske Mark O. Madsen, intet for.

-Dana (White) er alle tiders største promotor. Jeg respekterer manden rigtig, rigtig meget, siger Ali Abdelaziz ifølge Fox Sports.

-Han er nødt til at få folk til at forholde sig til Conor. Og ved at nævne Khabib, gør han Conor mere relevant.

-Og det er ok. Han er promotor, og han kan gøre, hvad han vil. Khabib har en plan, Dana har en plan. Nogle gange bliver vi oprevede, andre gang er vi enige.

-Men forretningen kører videre. Conor er ikke på vores radar. Han kan tabe til 'Cowboy', så vidt jeg kan forstå. Jeg tror, han kan tabe, konstaterer Ali Abdelaziz desuden.

Conor McGregor ser ud til på nye fotos at have lagt på i muskelmasse, men det er ikke noget, der imponerer.

-Han ligner en oppustet ballon. Han er en bodybuilder. Det er sådan, jeg synes, han ser ud. Han får ingen kærlighed fra os, siger Ali Abdelaziz.

Du kan se braget mellem Conor McGregor og Donald Cerrone - og alle de andre kampe på main cardet ved UFC 246 - LIVE og EKSKLUSIVT på Viaplay PPV lørdag den 18. januar.

KLIK HER for at gå til UFC 246 på Viaplay

Andre gode nyheder