Af: Peter Schulz
UFC-kommentator Mads Jørgensen afviser forklaring fra Conor McGregors træner ovenpå irerens nederlag til Dustin Poirier.
Det kan godt være, at Dustin Poirier havde domineret første omgang mod Conor McGregor, da ireren på spektakulær vis brækkede sin fod i slutningen.
Men kampen gik fuldstændigt, som Conor McGregors lejr havde planlagt den.
Sådan siger i hvert fald irerens træner John Kavanagh ovenpå nederlaget, og ifølge Kavanagh var der ingen tvivl om, at Conor McGregor ville overtage kampen i anden omgang.
Hvis altså kampen var kommet så langt.
Men den forklaring køber Viaplays UFC-kommentator Mads Jørgensen ikke.
Det siger han i debat-programmet Viaplay Fighting Preview, som du kan se i fuld længde på Viaplay.
-Det er bs (bullshit, red). Jeg synes især, at det er bs, fordi han slet ikke skulle have givet det interview, siger Mads Jørgensen således.
Vi har klippet diskussionen omkring McGregor og Poirier og en mulig fjerde kamp mellem de to stjerner ud og lagt den i videoen herover.
Peter Schulz
peter.schulz@tv3sport.dk


