Nicolas Dalby var natten til søndag dansk tid i aktion ved UFC-stævnet i São Paulo i Brasilien.
Der stod den danske fighter overfor brasilianske Gabriel Bonfim.
Det blev en hæsblæsende kamp for danskeren, der allerede i første runde røg en tur i gulvet, hvor han skulle forsvare sig i flere minutter mod brasilianeren.
Nicolas Dalby fik dog kæmpet sig videre til anden runde, men der blev han igen udsat for et stormvejr fra Gabriel Bonfim.
Brasilianeren var aggressiv og ivrig efter at få Nicolas Dalby ned på gulvet, og det lykkedes igen flere gange i anden omgang.
Men Nicolas Dalby forsvarede sig godt, og da han fik rejst sig var Gabriel Bonfim løbet tør for kræfter, og der slog danskeren til.
Med en række fremragende spark med sit knæ fik han sendt Gabriel Bonfim til tælling med en knockout, og dermed vandt Nicolas Dalby sin fjerde kamp på stribe.
Samtidig satte han også en stopper for Gabriel Bonfim, der inden opgøret havde vundet samtlige af sine 15 kampe.
Se højdepunkterne fra Nicolas Dalbys fight i videoen herover.
Har du endnu ikke adgang til Viaplays sportspakke, så du kan se UFC? Så kan du klikke HER.

Emil Mozart Hansen
emil.mozart.hansen@nentgroup.com


