Bjorkstrand dobbelt målscorer og matchvinder
Da der var blot 32 sekunder tilbage af tredje periode, scorede Oliver Bjorkstrand og sikrede sit hold sejren.
Den danske ishockeyspiller Oliver Bjorkstrand spillede en vigtig rolle, da hans hold, Seattle Kraken, natten til fredag slog Colorado Avalanche med 4-3 i den bedste amerikanske ishockeyliga, NHL.
Bjorkstrand scorede nemlig to gange for sit hold. Og det ene af målene blev kampens afgørende mål.
Første gang Bjorkstrand var på pletten var i anden periode, hvor han bragte sit hold foran 2-0.
I tredje periode scorede Bjorkstrand det mål, der sørgede for et slutresultat på 4-3, da der var lidt mere end 30 sekunder tilbage af kampen.
Bjorkstrand fik lidt mere end 15 minutter på banen.
Danske Nikolaj Ehlers, der spiller for Winnipeg Jets, vandt også natten til fredag sin kamp.
Winnipeg Jets mødte Nashville Predators på hjemmebane. Jets vandt kampen sikkert 6-3.
Ehlers var ikke involveret i nogle af scoringerne og fik 13 minutter og 25 sekunder på banen.
Se målene fra opgøret i videoen herover.
Husk, at du kan se ALLE kampe fra NHL direkte inde på Viaplay.
**

**
Emil Mozart Hansen
emil.mozart.hansen@nentgroup.comRitzau
netvagtonside@viasat.dk










