Ung ishockeyfan bliver ramt af puck - så viser NFL-stjerne klasse
Af: Peter Schulz
Den oplevelse glemmer den unge Dallas Stars-fan nok ikke lige med det samme.
Undervejs i nattens opgør i NHL-slutspillet mellem Dallas Stars og St. Louis Blues blev en ung fan ramt af en vildfaren puck.
Det gør ondt, men den unge mand fik sig noget af en oplevelse, da en anden af tilskuerne tog det på sig at trøste.
Og det var ikke hvem som helst.
Herren i den gule trøje var nemlig ingen ringere end NFL-superstjernen Ezekiel Elliott, der til daglig spiller runningback hos det lokale NFL-mandskab Dallas Cowboys.
Se her, hvordan Ezekiel Elliott tog sig tid til at tage sig af den unge Stars-fan.
Begge de to gik dog formentlig en lille smule skuffede fra arenaen, for opgøret sluttede med 4-3-sejr til gæsterne fra St. Louis, der dermed nu fører serien med 2-1. Der spilles bedst af syv kampe.
HUSK at du kan se samtlige kampe fra NHL-slutspillet LIVE på Viaplay..
Peter Schulz
peter.schulz@tv3sport.dk








