Uhyggelige tv-billeder: NHL-stjerne hamrer ind i banden med hovedet forrest
Af: Peter Schulz
Tjekkisk NHL-stjerne fragtet fra isen på båre efter at have ramt banden med hovedet forrest med voldsom fart.
Dallas Stars' Roman Polak måtte fragtes væk fra isen liggende på en båre undervejs i nattens opgør mellem Stars og Boston Bruins.
Roman Polak forsøger en tackling på en modstander, som imidlertid når at vende sig væk, og så rammer tjekken i stedet med høj fart med hovedet forrest direkte ind i banden.
Her bliver han liggende.
Lægestaben iler til, og efter adskillige minutters behandling på isen bliver Polak til sidst lagt op på en båre, kørt ud og bragt direkte til hospitalet.
Meldingen er heldigvis, at Roman Polak ikke er kommet alvorligt til skade.
-Den gode nyhed er, at Roman har fuld brug af sine arme og ben, og vi mener, han har det rimelig godt på hospitalet, siger Dallas Stars' head coach Jim Montgomery til Sportsnet umiddelbart efter kampen.
-Men vi har ikke resultaterne endnu. Vi håber, at han kan være en spiller om nogle dage, tilføjer Jim Montgomery.
Du kan se den voldsomme kollision i videoplayeren herover.
HUSK at du kan se samtlige kampe fra NHL LIVE på Viaplay.Alle kampene er at finde på Viaplay i 48 timer efter deres afslutning, så man ikke behøver at ødelægge sin nattesøvn for at følge NHL.
I nat kl. 01.00 er der danskerbrag mellem Columbus Blue Jackets med Oliver Bjorkstrand og Frederik Andersens Toronto Maple Leafs.
Peter Schulz
peter.schulz@tv3sport.dk








