Superstjerne hjælper Maple Leafs til sejr med vidunderlig detalje (og mål)
Af: Peter Schulz
Hold nu op en vidunderlig detalje fra Auston Matthews.
Toronto Maple Leafs med Frederik Andersen i kassen sejrede natten til onsdag med 5-3 over Buffalo Sabres.
Det kunne man blandt andet takke holdets stjernespiller Auston Matthews for.
Den amerikanske center scorede to gange i opgøret, og det ene af målene var en sand perle.
Her kan du se, hvordan Auston Matthews så nemt som ingenting glider forbi en magtesløs modstander, mens han kører pucken forbi med en meget elegant detalje.
Og lægger den i kassen.
22-årige Auston Matthews har i denne sæson spillet 35 kampe for Toronto Maple Leafs, og her er det blevet til 21 scoringer og 15 assister.
Husk at du kan se samtlige kampe fra NHL på Viaplay. Enten live eller i 48 timer efter at de er afsluttet.
Peter Schulz
peter.schulz@tv3sport.dk










