Sportens store øjeblikke: Da USA’s amatører leverede ’miraklet på isen’ i Lake Placid i 1980
Af: Peter Schulz
Ind imellem sker der noget i sportens verden, der er så usandsynligt, at det bliver kaldt et mirakel. Det skete på isen ved vinter-OL i Lake Placid i 1980, og det vil formentlig aldrig blive glemt.
Vi er i Lake Placid i staten New York til vinter-OL i 1980.
USA’s amatørhold i ishockey har nået medaljerunden, og her skal man op imod det stjernespækkede sovjetiske mandskab, som naturligvis på forhånd er gigantiske favoritter.
Men sådan går det ikke.
I en kamp, som ESPN i 1999 kårede som sportshistoriens største øjeblik overhovedet, lykkes det de amerikanske amatører at besejre overmagten med 4-3 efter to scoringer i tredje periode.
Det sovjetiske mandskab er ellers kommet ind til turneringen som tårnhøje favoritter efter OL-guld ved fem af de foregående seks vinterlege.
I en verden præget af efterveerne efter en mislykket krig i Vietnam og Sovjetunionens invasion i Afghanistan har USA brug for en solstrålehistorie. Og den får de.
Head coach Herb Brooks samler et hold af college-knægte, som skal forsvare Stars & Stripes til vinter-OL på hjemmebane.
Sammen leverer de ’et mirakel på isen’ i semifinalen.
Her kan du se hele historien og få den fortalt af en stribe af de mennesker, som var med, blandt andre kaptajn og matchvinder Mike Eruzione og Jack O’Callahan fra det amerikanske mirakelhold, historikeren Stan Fischler samt Viacheslav Fetisov – den senere Stanley Cup-vinder hos Detroit Red Wings – og Aleksandr Golikov fra det sovjetiske mandskab.
Sammen fortæller de en fabelagtig historie om at møde overmagten – og besejre den.
To dage efter miraklet mod Sovjet vandt det amerikanske hold over Finland og snuppede dermed OL-guldet.
SE OGSÅ: Sportens store øjeblikke: Da Ali slog den ubesejrede storfavorit i Foreman i ’Rumble in the Jungle’ i 1974
SE OGSÅ: Sportens store øjeblikke: Da 14-årige Nadia chokerede verden med historisk 10-tal ved OL i Montreal SE OGSÅ: Sportens store øjeblikke: Da comeback-kid vandt choksejr i Tour de France foran fransk legende i Paris SE OGSÅ: Sportens store øjeblikke: Da ukendt blond australier bowlede århundredets bedste bold i the Ashes i 1993
SE OGSÅ: Sportens store øjeblikke: Da lynet Usain Bolt fik verden til at gå i stå i 2009
Det er de øjeblikke, vi husker. De øjeblikke, som går over i historien. De øjeblikke, vi stadig taler om flere generationer efter. Det er de største øjeblikke fra sportens verden.
I en længere række af programmer under navnet ’Sportens største øjeblikke’ kommer vi helt tæt på de store begivenheder i sportens historie. Fortalt af hovedpersonerne selv.
Peter Schulz
peter.schulz@tv3sport.dk










