Sønderjyske får fire på stribe og er i DM-semi

Af: Ritzau
De regerende ishockeymestre vandt 2-0 ude over Aalborg Pirates og er klar til DM-semifinalerne.
Sønderjyske er klar til semifinalerne i DM-slutspillet i ishockey.
De regerende mestre vandt torsdag 2-0 ude over Aalborg Pirates, og dermed vandt Sønderjyske for fjerde gang af fire mulige over nordjyderne i kvartfinaleserien.
Efter en målløs første periode bragte Scott Campbell gæsterne foran i anden periode.
I tredje periode fordoblede Cory Quirk føringen med målet til 2-0.
Sønderjyske vandt grundspillet, mens Aalborg Pirates som nummer otte akkurat sneg sig videre til kvartfinalerne.
Sønderjyske var som vinder af grundspillet førstevælger i forhold til at vælge modstander i kvartfinalerne, og ikke overraskende valgte mestrene at møde Aalborg.
Ritzau
netvagtonside@viasat.dk



