SønderjyskE klar til DM-finale efter ny sejr

Af: Ritzau
SønderjyskEs ishockeyhold slog Frederikshavn sikkert og avancerede til DM-finalen for tredje sæson i træk.
SønderjyskE, der har vundet DM de seneste to sæsoner, er som ventet klar til endnu en finale.
Fredag aften vandt holdet på hjemmebanen i Vojens med hele 8-2 over Frederikshavn.
Dermed fører SønderjyskE 4-1 i den samlede semifinaleserie og kan ikke længere hentes, da der spilles bedst af syv kampe.
Henrik Nielsen bragte SønderjyskE på 1-0 efter godt tre minutter, men Mathias Bau Hansen bragte balance tre minutter senere.
Warren Peters sørgede dog for, at hjemmeholdet kunne gå til den første pause foran 2-1.
Tingene blev sat på plads i anden periode, da Corey Quirk og Mads Lund udbyggede til henholdsvis 3-1 og 4-1.
Ritzau
netvagtonside@viasat.dk



