Gå til hovedindhold

Seks på stribe: Frans Nielsen scorede PERLEMÅL i undertal i endnu en sejr til Red Wings

Af: Peter Schulz

Frans Nielsen scorede et smukt mål, da Detroit Red Wings natten til fredag slog St. Louis Blues i straffeslag.

Frans Nielsen og Detroit Red Wings fortsætter den gode stime i NHL.

Torsdag nat blev det til sejr på udebane over St. Louis Blues på straffeslag efter 1-1 i ordinær tid og overtime.

Danske Frans Nielsen stod for en meget, meget smuk 1-1-udligning for gæsterne.

Målet faldt på et tidspunkt i kampen, hvor Detroit Red Wings ellers var i undertal på grund af en udvisning.

Faktisk var den danske stjerne også involveret i St. Louis Blues' føringsmål, da et skud fra Kevin Shattenkirk ramte danskerens skøjte og blev rettet af forbi målmand Petr Mrazek.

Frans Nielsen misbrugte sit forsøg i straffeslagskonkurrencen, der blev særdeles lang. Efter 15 straffeslag - otte fra Blues og syv fra Red Wings - blev gode gamle Henrik Zetterberg i sidste ende matchvinder for gæsterne.

Detroit Red Wings har nu seks sejre på stribe i NHL og ligger på andenpladsen i Eastern Conference med 12 point for otte kampe.

Andre gode nyheder