Se highlights: Pastrnak scorer FIRE for Boston Bruins i 4-1-sejr over Anaheim Ducks
Af: Peter Schulz
David Pastrnak scorede fire gange, og Brad Marchand og Torey Krug blev noteret for hver to assister, da Bruins i nat vandt 4-1 over Anaheim Ducks.
Tjekkiske David Pastrnak scorede for første gang i sin NHL-karriere fire gange i samme kamp, da Bruins hjemme i TD Garden besejrede Anaheim Ducks.
Brad Marchand og Torey Krug blev hver noteret for to assister i opgøret, og Bruins-keeper Jaroslav Halak leverede 30 redninger.
Dermed er Bruins 5-1-0 i den nye NHL-sæson indtil videre, mens Ducks er 4-2-0.
-Det er altid rart, og det er jo det, jeg bliver betalt for, og selvfølgelig ... vi fik nogle mål, og sammen med mine kædekammerater lykkedes vi med nogle spil, og jeg fik et par gode afleveringer fra dem, siger David Pastrnak ifølge nhl.com.
-Det var to gode point til os i tabellen, tilføjer tjekken.
Du kan se samtlige kampe fra NHL på Viaplay.
Enten live eller i op til 48 timer efter, at de er færdigspillet. Så hvis du vil se hele kampen og ikke kun de korte highlights i videoplayeren herover, kan du altså fortsat sagtens nå det.
Peter Schulz
peter.schulz@tv3sport.dk










