Gå til hovedindhold

Se highlights: Lars Eller viser sig frem i NHL trods nederlag

Af: Ritzau

Danske Lars Eller blev både noteret for et mål og en assist, da Washington Capitals tabte i NHL.

Det blev ikke til sejr for Lars Eller og Washington Capitals, da holdet natten til torsdag dansk tid besøgte Philadelphia Flyers i verdens stærkeste ishockeyliga, NHL.

Følg TV3 SPORTs nye Facebook-side med højdepunkter og nyheder fra NHL her

Danskeren kan dog glæde sig over personlig succes i kampen, som blev tabt med 2-3 efter straffeslagskonkurrence.

I slutningen af første periode blev Eller noteret for en assist til Andre Burakovskys 1-0-mål, men tidligt i anden periode fik hjemmeholdet udlignet.

Midtvejs i kampen kom Lars Eller så igen i fokus, da han stod for målet til 2-1. Desværre for danskeren rakte præstationen ikke til sejr.

Philadelphia fik igen udlignet, og da kampen skulle finde sin afgørelse i straffeslag, var hjemmeholdet stærkest.

Lars Eller fik ikke lov til at forsøge sig i straffeslagskonkurrencen.

Følg TV3 SPORTs nye Facebook-side med højdepunkter og nyheder fra NHL her

Det blev til små 13 minutters istid i kampen for den danske centerspiller, som havde tre skud på mål.

Han står nu noteret for tre mål og tre assister i sæsonen.

Washington er nummer fem i Metropolitan-divisionen, men holdet har spillet fire kampe færre end både Philadelphia og New York Rangers, som man har mulighed for at gå forbi.

Husk at du kan se SAMTLIGE kampe fra NHL LIVE og i 48 timer efter de er slut på Viaplay.

SE NHL LIVE PÅ VIAPLAY

Andre gode nyheder