Se det her: Overrasket Bjorkstrand får vild nyhed overrakt
Oliver Bjorkstrand er blevet udtaget til den prestigefyldte og traditionsrige All Star-weekend i NHL.
Nyheden fik han torsdag af sin cheftræner Dave Hakstol, og det var en meget overraskende en af slagsen for danskeren.
Dave Hakstol havde indkaldt Oliver Bjorkstrand til et møde, hvor han spurgte ind til, hvad danskeren skal lave i den kommende pause i NHL.
-Vi har booket Airbnb i San Diego, hvor vi håber på at få lidt varme, lød det fra Oliver Bjorkstrand.
Dave Hakstol spurgte så, om de planer kunne ændres.
-Det kan de vel godt, sagde Oliver Bjorkstrand.
Derefter kom den store nyhed fra Dave Hakstol.
-Du skal nok booke et fly til Toronto. Du skal nemlig til NHL All Star-weekend.
Efterfølgende sad en meget overrasket Oliver Bjorkstrand i stolen med et stort smil på læben.
NHL All Star-weekenden finder sted d. 1. til d. 3. februar i Toronto, og du kan følge det hele inde på Viaplay.
Se Oliver Bjorkstrand blive overrasket i videoen herover.
Husk, at du kan se ALLE kampe fra NHL direkte inde på Viaplay.
Emil Mozart Hansen
emil.mozart.hansen@nentgroup.com










