Af: Ritzau
Sønderjyske-målmanden Patrick Galbraith siger farvel til ishockeysporten som spiller til sommer.
n af de mest rutinerede danske ishockeykeepere har valgt at stoppe karrieren til sommer.
Patrick Galbraith meddeler tirsdag, at han ikke spiller flere kampe efter den igangværende sæson med Sønderjyske i Metal Ligaen.
-Jeg føler, at tiden er inde til at stoppe. Jeg har oplevet, hvad der er at opleve. Jeg ville stoppe på et tidspunkt, hvor jeg stadig har det i mig, siger Patrick Galbraith til nordschleswiger.dk.
I karrierens løb kan Patrick Galbraith se tilbage på blandt andet to danske mesterskaber med Sønderjyske, et slovakisk mesterskab, ti VM-slutrunder og en OL-deltagelse med Danmark.
Blandt de mange højdepunkter ligger de to mesterskaber med Sønderjyske i 2006 og 2009.
-Det var stadig i den gamle hal og i en anden tid, hvor succeserne endnu ikke stod i kø. Euforien var stor, og minderne om de mesterskaber står stadigvæk meget klart, siger han til den tyske avis.
Sønderjyske-direktør Klaus Rasmussen har været glad for at have spilleren i klubben i så mange år over to omgange.
- Det er indlysende, at der er store følelser involveret, når vi skal sige farvel og tak for kampen til en så stor, dansk sportsprofil som Patrick Galbraith.
-Han fortjener helt og fuldt alle de positive superlativer, vi kan sende i hans retning, siger Klaus Rasmussen til klubbens hjemmeside.
For øjeblikket er Patrick Galbraith ude med en skade. Han genoptræner intenst, og han forventer at være tilbage, inden DM-slutspillet starter.
Sønderjyske markerer Patrick Galbraiths karrierestop i forbindelse med den første Metal Liga-kamp på hjemmebane i den kommende sæson.
/ritzau/
HUSK at du kan se ALLE NHL-kampe direkte på Viaplay.
Ritzau
netvagtonside@viasat.dk










