Officielt: Nu kommer der nye overtidsregler ved VM
Af: Ritzau
Der kommer nye overtidsregler ved VM i ishockey. Det skriver Det Internationale Ishockey Forbund (IIHF) på sin hjemmeside.
De nye regler betyder, at holdene i det indledende gruppespil spiller overtid med tre mod tre i en periode på fem minutter. Derefter er det straffeslag.
I kvart- og semifinalerne samt bronzekampen spiller holdene overtid med tre mod tre i ti minutter og derefter straffeslag.
I finalen spiller holdene tre mod tre i perioder af 20 minutter med "sudden death" - det vil sige, at det første hold, der scorer, vinder.
De nye regler træder i kraft ved VM i maj 2019 i Slovakiet.
⚽️ HUSK, at vi lørdag viser Schalke 04 - Dortmund på TV3 MAX og Viaplay. Tænd for skærmen kl. 15:25
Ritzau
netvagtonside@viasat.dk










