Gå til hovedindhold

Officielt: Heinz Ehlers ny dansk ishockeylandstræner

Af: Ritzau

Heinz Ehlers skal stå i spidsen for landsholdet sideløbende med sit job som klubtræner i Schweiz.

Den tidligere storspiller Heinz Ehlers bliver ny mand i det danske ishockeylandsholds trænerboks.

Danmarks Ishockey Union oplyser i en pressemeddelelse, at Ehlers afløser Jan Karlsson som landstræner på en kontrakt gældende for to år.

Ehlers skal stå i spidsen for landsholdet sideløbende med sit job som cheftræner i den schweiziske klub SCL Tigers.

-Jeg går til jobbet som landstræner med glæde, stolthed – og ikke mindst stor ydmyghed. Men jeg ved også, at det bliver en stor udfordring allerede ved det kommende VM i Slovakiet.

-Jeg glæder mig til at komme i gang, og der er masser af arbejde at gøre allerede i den kommende tid, så vi kan få organisationen på plads, siger Heinz Ehlers.

/ritzau/

Se masser af fed sport på Viafree - LIGE HER.

Andre gode nyheder