Nede med 0-3 med 10 minutter igen af kamp 7 - så bryder dramaet løs
Af: Peter Schulz
En enkelt udvisning kostede Vegas Golden Knights livet i årets NHL-sæson.
Cody Eakin får fem minutter for cross checking på Joe Pavelski, og det bliver dyrt, meget dyrt, for Vegas Golden Knights.
Vi er nemlig i den altafgørende kamp syv i playoff-serien mellem Knights og San Jose Sharks, og vi er nået til midten af tredje periode på et tidspunkt, hvor der står 3-0 til gæsterne fra Las Vegas.
I de efterfølgende fem minutter, hvor Sharks spiller i powerplay scorer holdet nemlig fire gange, og så har Golden Knights smidt den føring ud af vinduet.
Dramaet slutter 4-4, og i overtime sender Barclay Goodrow fra fjerdekæden så San Jose Sharks videre i NHL-slutspillet med målet til 5-4.
HUSK at du kan se samtlige kampe fra NHL hos Viaplay.
Peter Schulz
peter.schulz@tv3sport.dk









