Mangeårig læge for ishockeylandsholdet er død

Af: Ritzau
Per Albæk er død efter længere tids kræftsygdom. Han var læge på ishockeylandsholdet i mange år.Sidste ord i fjerde afsnit er rettet.
Den mangeårige læge på ishockeylandsholdet Per Albæk er død.
Det skriver Danmarks Ishockey Union på sin hjemmeside.
-En trist meddelelse er tikket ind fra Herning, for dansk ishockey har sagt farvel til en stor personlighed, skriver unionen.
Albæk døde efter længere tids kræftsygdom.
-Hans altid rolige, venlige og vedkommende personlighed gjorde ham til en person, som alle kunne lide, og hans måde at være på aftvang respekt og fortrolighed hos spillere og ledere i dansk ishockey.
I 1996 begyndte Per Albæk sit arbejde som læge på seniorlandsholdet, og da Danmark stod for værtskabet ved VM i 2018, var han medicinsk ansvarlig for turneringen.
Per Albæks søn Jesper Albæk var professionel ishockeyspiller og spillede i en årrække for Herning Blue Fox. Her har Per Albæk også været tilknyttet.
-Per Albæk var, inden han gik på pension, mangeårig og afholdt praktiserende læge i Ikast, og hans farvel til livet efterlader et stort hul i dansk ishockeys nyere historie, skriver Danmarks Ishockey Union.
Ritzau
netvagtonside@viasat.dk










