Af: Sigurd Bencke
Det skabte store overskrifter i lørdags, da Winnipeg Jets og Nikolaj Ehlers skrev historie ved at blive det første hold til at vinde 14 ud af sæsonens første 15 kampe i NHL.
Jets satte rekorden ved at slå Dallas Stars med 4-1, hvor et af målene blev scoret af danske Nikolaj Ehlers.
Nu skal det canadiske tophold forsøge at udbygge rekorden mod New York Rangers i Madison Square Garden, og her kan Ehlers meget vel spille en stor rolle.
Danskeren har med sine ni mål og ni assists nemlig været en afgørende spiller for Jets denne sæson.
Opgøret mellem New York Rangers og Winnipeg Jets kan ses på Viaplay og TV3 Sport kl. 01:05 natten til onsdag.
I videoen ovenfor kan du se Nikolaj Ehlers' mål mod Dallas Stars.
Sigurd Bencke
Sigurd.Bencke@viaplaygroup.com










