Gå til hovedindhold

Ishockey: Landsholdslegende vender hjem til Danmark

Ishockey: Landsholdslegende vender hjem til Danmark

Af: Ritzau

Rungsted kan i næste sæson af Metalligaen glæde sig over tilgangen af en stor landsholdsprofil.

Morten Green vender hjem til barndomsklubben Rungsted på en treårig kontrakt.

  • Rungsted har været mit førstevalg siden marts. Jeg har haft tilbud fra udenlandske og danske klubber, men det var kun Rungsted, jeg var interesseret i. Derfor er jeg glad for, at tingene nu er faldet på plads, siger lansholdskaptajnen, Morten Green, til BT.

Den 34-årige landsholdslegende har spillet 16 år i udlandet, da han som 18-årig tog over sundet til Sverige og sidenhen også har været forbi Tyskland.

278 landsholdskampe og 17 VM-turneringer er det blevet til for Rungsted-drengen.

Morten Green stod også højest på listen over spillere, som man gerne ville hente til klubben i Hørsholm.

  • Morten er en ønskespiller. Vi var i kontakt med ham allerede inden jul, og jeg er glad for og stolt over, at det er lykkedes os at strikke en pakke sammen, så han kan spille for os. Det er et godt signal for Rungsted og dansk ishockey, når en mangeårig profil af det format vender hjem, siger Finn Rosenthal, der er leder af Rungsted Ishockeys støt voksende erhvervsgruppe.

Morten Green har senest spillet tre sæsoner i den tyske DEL, men har stadig hus i Malmø. Det er nu sat til salg, og han flytter sammen med sin kone Malene og børenene på fem og syv år til Hørsholm.

Andre gode nyheder