Gå til hovedindhold

Her vinder han sin første NHL-kamp i tre år

Af: Peter Schulz

Søndag aften bød på en særdeles sjælden sejr til New Jersey Devils' målmand.

Mon man også synger sejrssang i omklædningsrummet hos New Jersey Devils?

Hvis man gør, kan det godt være, at målmand Eric Comrie havde glemt teksten.

Søndag aften var den canadiske målmand nemlig for første gang siden marts 2018 med til at vinde en kamp i NHL.

På det tidspunkt spillede Eric Comrie for Winnipeg Jets, og han har siden været via Detroit Red Wings, hvor han altså aldrig prøvede at vinde en kamp.

Men søndag var Eric Comrie altså med 30 redninger undervejs for New Jersey Devils med til at sikre en 5-3-sejr i en underholdende kamp mod Buffalo Sabres.

I alt har Eric Comrie spillet ni kampe i NHL siden sin debut i 2016/17-sæsonen - og han har altså vundet de tre.

Opgøret blev først endegyldigt afgjort, da Miles Wood sendte pucken i et tomt Sabres-mål til 5-3 med otte sekunder tilbage på uret.

Se highlights fra opgøret i videoen herover.

HUSK at der er adskillige andre kampe her sent søndag aften og i løbet af natten, og du kan se dem alle sammen live på Viaplay.

Andre gode nyheder