Gå til hovedindhold

Hævn i luften: 9 mål og 72 strafminutter i hockeyens hovedstad

Af: Nikolaj Aufeldt

Toronto Maple Leafs revancherede mod Tampa Bay Lightning i NHLs slutspillet, men det blev en hævngerrig affære undervejs.

I hockeyens hovedstad var hjemmeholdet Toronto Maple Leafs endnu engang i aktion, da de mødte Tampa Bay Lightning i anden kamp i den første runde af Stanley Cup Playoffs.

Efter at have set sig slået i den første kamp var det tid til revanche.

Tre af hjemmeholdets helt store stjerner, Mitch Marner, John Tavares og William Nylander, fik alle scoret tidligt i kampen.

Og herfra tog det ellers fart: Med en stilling på 6-1 efter to perioder var der ikke mere tålmodighed tilbage fra gæsterne, der skruede op for det fysiske spil.

Blandt andre Tanner Jeannot og veteranen Corey Perry spillede med musklerne og endte begge i slagsmål.

I alt blev der uddelt 72 strafminutter i en meget underholdende kamp.

Se highligts i videoen herover.

Sådan sender vi NHL de kommende dage:

  • 22/4 kl. 01.05: New York Islanders - Carolina Hurricanes (Viaplay og TV3 SPORT)
  • 22/4 kl. 04.05: Los Angeles Kings - Edmonton Oilers (Viaplay og TV3 SPORT)
  • 22/4 kl. 22.05: Winnipeg Jets - Vegas Golden Knights (Viaplay og TV3 MAX)
  • 23/4 kl. 01.05: Tampa Bay Lightning - Toronto Maple Leafs (Viaplay og TV3 SPORT)
  • 23/4 kl. 04.05: Seattle Kraken - Colorado Avalanche (Viaplay og TV3 SPORT)
  • 24/4 kl. 00.35: Minnesota Wild - Dallas Stars (Viaplay og TV3 SPORT)

Alle kampe fra slutspillet kan altid ses på Viaplay.

Andre gode nyheder