Gå til hovedindhold

Grusom skade - NHL-stjerne ude i måneder efter snit fra skøjte

Af: Christian Winther Johansen

Vi skal advare mod voldsomme billeder i videoen.

Edmonton Oilers-stjernen Evander Kane kan se frem til en længere periode væk fra isen efter et frygteligt uheld i kampen mod Tampa Bay Lightning natten til onsdag dansk tid.

Her blev Kane på uheldigvis snittet i armen med skøjten fra Lightnings Pat Maroon, så armen hurtigt begyndte at bløde kraftigt.

Kane styrtede med det samme fra banen for at få behandling, og flere på Edmontons bænk var chokerede over synet.

Evander Kane forventes at være ude i tre til fire måneder, fortæller Edmonton Oilers.

-Det var utroligt skræmmende for mig, og jeg er stadig lidt i chok. Jeg vil gerne takke hele træningsstaben hos Edmonton Oilers og Tampa Bay Lightning samt læger og redningsfolk, der skyndte sig at behandle min skade. Uden jer ved jeg, at tingene ville have været meget værre, og jeg er meget taknemmlig, skrev Evander Kane onsdag.

Andre gode nyheder