Frederik Andersen med fantastisk redning og assist til David Pastrnak - se den her
Af: Peter Schulz
Frederik Andersen leverer en fantastisk redning og sætter så pucken på spil igen.
Frederik Andersen blev noteret for en assist i NHL i nat. Sådan da.
Den danske stjernemålmand, som normalt repræsenterer Toronto Maple Leafs var i nat i finalen i Allstar-weekenden med Team Atlantic, der mødte Team Pacific.
Og her leverede Frederik Andersen en helt fantastisk aktion. Først redder han et forsøg med handsken på sædvanlig akrobatisk facon, men meget få sekunder senere scorer David Pastrnak fra Boston Bruins så i den anden ende.
Du kan se den fantastiske aktion, der får kommentatorerne op af stolen, i videoen herover.
Team Pacific vandt opgøret med 5-4 til sidst.
Peter Schulz
peter.schulz@tv3sport.dk










