Gå til hovedindhold

Frederik Andersen får ros fra træner og modstander trods nyt nederlag - se highlights her

Af: Web

45 redninger fra Frederik Andersen var ikke nok for Maple Leafs mod Sidney Crosby & Co.

Ishockeymålmanden Frederik Andersen havde en travl dag på isen, da han og Toronto Maple Leafs natten til søndag dansk tid spillede på udebane mod Pittsburgh Penguins i NHL.

De regerende Stanley Cup-vindere vandt sikkert med 4-1, men der var alligevel ros til Frederik Andersen. 

Den danske målmand lavede 45 redninger på 49 afslutninger, hvilket imponerede Pittsburgh-målmand Matt Murray. 

-Deres målmand (Frederik Andersen, red.) spillede utroligt. Der kunne være blevet scoret endnu mere, siger Matt Murray. 

Frederik Andersen kunne dog ikke forhindre Pittsburgh-stjernen Sidney Crosby i at score sit tiende mål i denne sæson i NHL. 

Toronto førte ellers 1-0 efter første periode, men hjemmeholdet kom tilbage og scorede to gange i både anden og tredje periode. 

Mens Pittsburgh havde haft en hviledag, havde Toronto dagen forinden vundet 6-3 hjemme over Philadelphia Flyers. 

Torontos træner, Mike Babcock, mener, at kampprogrammet spillede ind på hans spilleres indsats i den sidste del af kampen mod Pittsburgh. 

-Vores træthed viste sig i tredje periode. Vores målmand var god, men vi indkasserede to dumme mål, siger træneren. 

Du kan se SAMTLIGE kampe fra NHL LIVE og i 48 timer efter deres afslutning på Viaplay.

KLIK HER for at se NHL på Viaplay

/ritzau/

Andre gode nyheder