Gå til hovedindhold

Fiasko truer: Norge kan rykke ned mod Storbritannien

Af: Oliver Mølby Romme

Norge vil med et nederlag til Storbritannien rykke ud af A-VM.

Det har ikke været den slutrunde, Norge havde håbet på.

Nordmændende tabte senest med hele 4-1 til Østrig og måtte dermed se sig ude af kampen om kvartfinalepladserne.

Skidt kan dog blive endnu værre for Gruppe A's øjeblikkelige syvendeplads. Hvis de taber i ordinær tid til Storbritannien i eftermiddagens kamp, rykker briterne forbi Norge, der ikke vil have flere kampe tilbage og dermed rykke ned til gruppen af hold, der spiller B-VM.

Det scenarie kan stadig blive muligt, selv hvis Norge undgår nederlag i ordinær tid. Et nederlag i den forlængede spilletid vil betyde, at Norge og Storbritannien vil ligge på henholdsvis fire og to point inden briternes sidste kamp i gruppespillet. 

I det tilfælde vil en sejr til Storbritannien over Østrig i deres sidste kamp ligeledes resultere i norsk nedrykning til B-VM.

Den direkte duel om at undgå nedrykning spilles klokken 16.20 på Viaplay.

Andre gode nyheder