Eller skriver historie: Nu danskeren med flest NHL-kampe
Lars Eller slog i nat rekorden for flest NHL-kampe spillet af en dansker. En rekord, der tidligere tilhørte Frans Nielsen.
Det blev dog aldrig noget festfyrværkeri for den danske veteran.
På Carter-Finley Stadium i Raleigh løb Lars Eller og Washington Capitals ind i et nederlag på 4-1 til Carolina Hurricanes med Frederik Andersen.
Lars Ellers og holdkammeraterne ramte en dårlig aften, og de var aldrig i nærheden af point.
Washington Capitals har nu tabt fire kampe i streg efter ordinær tid.
En flot dansk præstation blev dog leveret af Frederik Andersen, der fik en assist på Carolina Hurricanes’ fjerde scoring.
Det blev ikke til et shutout, da Tom Wilson scorede eneste mål for Washington Capitals.
Trods nederlaget så kan Lars Eller nu kalde sig for den dansker i NHL-historien med flest kampe på CV'et.
Lars Eller er nu oppe på 926 kampe i verdens bedste ishockeyliga. Frans Nielsen nåede 925 af slagsen.
Se højdepunkterne fra nattens opgør i videoen herover.
Alle kampe fra NHL kan ses inde på Viaplay, hvis du har adgang til sportspakken.

Emil Mozart Hansen
emil.mozart.hansen@nentgroup.com









