Gå til hovedindhold

Eller og Penguins besejrer Stanley Cup-vinder på sikker vis

Af: Magnus Bindner Gohr

Pittsburgh Penguins med Lars Eller på holdkortet vandt med 3-0 over Vegas Golden Knights.

Vegas Golden Knights vandt Stanley Cup i seneste sæson, og i denne sæson topper de både deres konference og division. Det var med andre ord et stærkt mandskab, der besøgte Lars Eller og Pittsburgh Penguins natten til mandag.

Men de kunne ikke stille noget op.

De gyldne riddere tabte med 3-0 til Eller og kompagni i PPG Paints Arena i Pittsburgh foran 18.120 tilskuere.

Sejren var Penguins' ottende sejr i denne sæson, hvor de har spillet 17 kampe. De lægger sig med sejren op som nummer fem i deres division.

I videoen kan du se højdepunkterne fra opgøret.

Magnus Bindner Gohr

magnus.gohr@viaplaygroup.com

Andre gode nyheder