Gå til hovedindhold

Ehlers med assist i Winnipeg Jets overtidssejr

Af: Mathias Høj Jensen

Winnipeg Jets tog i sidste ende sejren over Tampa Bay Lightning efter overtid natten til torsdag, og det var blandt andet med en dansk assist.

Nikolaj Ehlers kom på pointtavlen for Winnipeg Jets i nattens kamp mod Tampa Bay Lightning i NHL.

Danskeren leverede en assist til Josh Morrisseys scoring til 1-0 fem minutter inde i første periode.

Ehlers og Winnipeg Jets kom også foran 2-0 få minutter senere, men Tampa Bay Lightning kom tilbage på 2-2.

Derfor skulle røg kampen ud i overtid. Her sørgede Adam Lowry for en sejr til Winnipeg Jets med målet til 3-2.

Nikolaj Ehlers fik lige knap 16 minutter på isen. Han nåede at få tre afslutninger på mål, ligesom han også blev noteret for et enkelt hit i opgøret.

Winnipeg Jets ligger nummer seks i Western Conference med tre point ned til St. Louis Blues på syvendepladsen og to point op til Dallas Stars på tredjepladsen.

Andre gode nyheder