Av: NHL-spiller smækket i isen med grum albue - går ud som et lys
Af: Laurits Lyck
Den canadiske ishockeyspiller Corey Perry er kommet i ballade, efter han under onsdagens Winter Classic sendte en hård albue i hovedet på en modstander, der kom slemt til skade.
Den årlige Winter Classic stod i år mellem Dallas Stars og Nashville Predators på et tætpakket stadion i Texas.
For to af kampens spillere endte eventet dog tidligt, da Stars' Corey Perry sendte Predators' Ryan Ellis i isen med sin albue. Ellis gik fuldstændig ud, ramte isen hårdt og endte med en hjernerystelse.
Perry blev smidt ud af kampen og kan nu risikere at få en længere karantæne for aktionen. NHL.com skriver, at han skal til en høring med ligaens afdeling for spillersikkerhed, hvor han kan få en straf på flere kampe.
Se episoden i videoen ovenfor
⚽️ HUSK, at du torsdag aften kl. 20:55 kan se Liverpool - Sheffield United på Viaplay
Laurits Lyck
laurits.lyck@tv3sport.dk








