Gå til hovedindhold

Amerikaner får kontrakt i Herlev Eagles

Amerikaner får kontrakt i Herlev Eagles

Af: Ritzau

Forwarden Tim Hall belønnes efter en succesfuld tryout i Herlev med en kontrakt.

Forwarden Tim Hall belønnes efter en succesfuld tryout i Herlev med en kontrakt.

Tim Hall har senest spillet for Alaska Aces, men i sidste sæson forsøgte at score en kontrakt i Herning. Problemer efter en hjernerystelse ødelagde dog det projekt, og nu bliver det i stedet Herlev Eagles, der skriver kontrakt med den amerikanske forward.

  • Han har spillet sine tre tryout-kampe og overbevist os om, at det er en spiller, vi skal satse på. Han er hurtig, hårdtarbejdende, med gode hænder og topmotiveret. Det har han jo bevist ved, at han selv har valgt at tage til Europa for at genstarte sin karriere, siger Eagles-sportschef Johan Marklund til Metalligaen.dk.

  • Vi har haft kontakt med den lægestab, der har behandlet ham ovre i Nordamerika - den samme læge, som har arbejdet med Sidney Crosby - så vi er overbevist om, at han kan holde til at spille i Herlev. Han har været symptomfri i både træning og kamp, siger Johan Marklund videre.

Herlev Eagles spiller i aften mod Unibet Stars Gentofte. Halls papirer er endnu ikke i orden, så i 2730 må man væbne sig med lidt tålmodighed, før man få Hall at se i aktion.

Andre gode nyheder