Gå til hovedindhold

Alex Ovechkin når historisk milepæl - og Wayne Gretzky klar til at vinke farvel til målrekord

Af: Peter Schulz

Alex Ovechkin blev natten til søndag den ottende spiller i NHL-historien, der har scoret 700 mål.

Alexander Ovechkin nettede for 700. gang i sin NHL-karriere i nattens opgør mellem Washington Capitals og New Jersey Devils.

Men det var ikke nok.

Capitals tabte således med 2-3 til New Jersey Devils.

Ovechkin er den ottende spiller i NHL's historie, der når 700 scoringer i sin karriere. Øverst på topscorerlisten er naturligvis Wayne Gretzky, som scorede 894 kasser i sin karrier.e.

Og den canadiske superstjerne mener faktisk, at Ovechkin har en god mulighed for at tage rekorden.

-Jeg tror på, at rekorder er til for at blive brudt, siger Wayne Gretzky til nhl.com.

-De ting jeg opnåede, er jeg meget stolt over. Det er vanskeligt at gøre, hvad jeg gjorde, og det er virkelig vanskeligt at gøre, hvad han gør nu.

-Men der er ingen tvivl i mit sind om, at han har en virkelig ægte chance for at gøre det, siger Wayne Gretzky desuden.

Du kan se samtlige kampe fra NHL hos Viaplay. Enten live eller i 48 timer efter deres afslutning.

Andre gode nyheder