Vigtige point på spil for Aalborg i aften - se med på TV3 SPORT 1

Af: Ritzau
Jesper Jensen og Aalborg Håndbold har brug for point i Champions League i aftenens udekamp mod Kadetten Schaffhausen. Se om det lykkes på TV3 SPORT 1.
Der er vigtige point på spil i aftenens Champions League-kamp for Aalborg Håndbold.
Nordjyderne har haft en hård sæson indtil videre, hvor flere skader har gjort det svært for Jesper Jensens tropper at hente de ønskede resultater.
Hvis Aalborg Håndbold skal gøre sig forhåbninger om at spille sig videre i dette års Champions League, så skal der meget gerne minimum ét point på kontoen i aftenens kamp imod Kadetten Schaffhausen.
Men når man ser på danskernes udebanestatistik, så er der begrundet håb for optimisme. Aalborgs to sejre i dette års Champions League er begge hentet på udebane, og nu er det så tid til at hente udesejr nummer tre.
Aalborg har efter syv af 10 kampe i gruppespillet fem point, mens Kadetten Schaffhausen har tre.
Du kan se, om det lykkes for Aalborg Håndbold, når kampen sættes i gang kl. 19.55 - det er LIVE på TV3 SPORT 1.
Du kan også se opgøret mellem svenske Alingsås HK og Flensburg-Handewitt LIVE på TV3 SPORT 2 fra kl. 19.25.
Ritzau
netvagtonside@viasat.dk





