Velkommen til Bundesligaen - Gidsel trækker to røde kort i stor debut
Af: Web
Mathias Gidsel debuterede i går i Bundesligaen. Her viste den danske landsholdsprofil sig frem i en kamp, hvor han trak to røde kort.
Det var en stor dansk aften, da Füchse Berlin i går tog imod Göppingen i den tyske bundesliga. Danske Mathias Gidsel debuterede nemlig for den tyske hovedstads-klub.
Han fik en stor rolle i sin første optræden for klubben. Den 23-årige dansker fik nemlig trukket to røde kort i løbet af kampen. Gidsel fik også sat tre mål ind bag Göppingens målvogter.
Dermed kunne dansker-klubben Füchse Berlin starte sæsonen med en 34-27 sejr i en kamp, hvor den rutinerede højre fløj Hans Lindberg scorede 12 mål.











