Gå til hovedindhold

Tysk danskerklub havde kun fire udskiftere: 'Vi var presset på mandskabet'

Af: Aske Strandbygaard

Rhein-Neckar Löwen var hårdt ramt af skader og andre afbud til EHF Cup-kampen mod TTH Holstebro, og derfor fik den danske landsholdsspiller Niclas Kirkeløkke større ansvar end normalt.

Eksperterne i studiet snakkede inden lørdagens kamp mellem TTH Holstebro og Rhein-Neckar Löwen om, at det danske mandskab godt kunne gå hen og overraske det tyske storhold.

Rhein-Neckar Löwen havde kun 12 spillere med i truppen, hvoraf to af dem var målmænd. Det betød, at der kun var fire udskiftere på bænken, der kunne spille i marken.

Det blev derfor til tunge minutter til tyskernes to danskere, Mads Mensah Larsen og Niclas Kirkeløkke. Sidstnævnte spillede også en usædvanlig rolle i forsvaret, hvor han ofte dækkede i midterforsvaret.

På trods af den tynde tyske trup, så sikrede gæsterne sig en overbevisende sejr på 27-35. Se interviewet med den danske landsholdsback i videoen ovenfor.

Andre gode nyheder